Hejls

Bygningen

Hejls kirke, Hejls Kirkevej 21, 6094 Hejls

Hejls kirke er en landsbykirke, som stammer fra 1100 tallet. Kirken er opført over en 800-årig periode. Kor og skib er fra 1100 tallet. Tårn er fra 1300 tallet. Sakristi er fra år 1781. Våbenhus er fra år 1880. Kapel er fra år 1888 og år 1952.

Kirkens inventar er tilkommet over en lang periode: Døbefond er fra ca. år 1200. Altertavle er fra år 1471. Prædikestol er fra år 1620. Alterstager er fra år 1677. Lysekronerne er fra år 1894 og 1915. 7-armet stage er fra år 1922. Dåbskande er fra år 1949. Kirkeskibet er fra år 1955. Kirkeklokken er fra år 1807. Nyt Markussen orgel er fra år 1984. Kirken er sidst restaureret i 1958.

Altertavlen

Altertavlen, der er sengotisk, og er et pragtstykke, hvis lige kun findes i få af vore landsbykirker, blev i 1471 skænket til kirken af biskop Nicolaus Wulff af Slesvig, hvorunder Hejls dengang hørte. Tavlen, der sikkert skal være en efterligning efter nederlandsk forbillede, er skåret i egetræ af ukendt mester og kaldes en triptychon. Den har endnu bevægelige sideskabe, der i den katolske tid var lukket i fastetiden. Midterskabet viser en reliefskåret korsfæstelsesscene med Kristus på korset i midten flankeret af de to røvere og desuden et stort opbud af figurer, vel over tyve. Disse er skåret, så de fremtræder meget levende, og man ser en meget broget flok af grædende kvinder, romerske stridsmænd, hvoraf to står og river i Jesu kjortel, samt jævne mennesker, hvis ansigter er fortrukket i gråd og smerte. Man kan se en ypperstepræst, der forsøger at overtale Pontius Pilatus til at ændre indskriften over Jesus på korset. Tillige ses Longius, der blev seende efter at have fået en dråbe af Jesu blod i sit blinde øje. I nicherne står først mod syd: Helgeninden Katharina af Alexandria. Om hende fortæller legenden, at hun var af kongelig byrd og skal have omvendt hen ved 50 hedenske filosoffer. Som straf derfor blev hun halshugget år 307. Hun var dog først lagt på "hjul og stejle", men det med spidse søm forsynede hjul gik i stykker. Katharinas attribut er sværd og hjul, og hun træder på en mansling, der repræsenterer hedenskabet. Så er der den hellige Barbara, som led martyrdøden i Ægypten år 300. Barbara skal have været meget smuk, - hun var kristen, og dette skal have været grunden til, at hendes far lod hende spærre inde i et tårn og senere halshugge. Den hellige Barbara er artilleriets værnshelgen,. Tårnet er senere blevet til en monstrans. Til venstre foroven ses de søfarendes helgen: Sct. Nicolai, biskop Nicolaus af Myrrah. Derunder kan man se Johannes Døber. Før restaureringen i 1879 var her kun en malet figur, og kirken fik så en tidligere, som var udlånt til Nationalmuseet. Ved kirkens restaurering i 1958 ønskede Nationalmuseet dog den omtalte figur tilbage, da den tilhørte en anden kirke, og Hejls kirke fik så den nuværende. Ellers forestiller figurerne: Jacob den Ældre (Zebedæus's søn med hue og musling), Paulus, der blev flået med en kniv, Bartholomæus, Peter, Andreas, Johannes, Mathias, Simon Zelotes med sav, Thomas med spyd, Philip med kors, Jacob den Yngre, (alfæus's søn med et valketræ - han var hattemager) og Judas Thadæus med kølle. Med den fine dekoration i dæmpede farver udstråler altertavlen et gyldens lys, der dog træder tydeligst frem, når forårssolen når den. Predellaen (soklen hvorpå altertavlen hviler) er yngre og af fyrretræ. På den står: "Se det Guds lan, som bærer verdens synd". Johs. kap. l,29. Alterbordet, som predellaen hviler på, er usynligt. Det er omhængt med et antependium og dækket af en alterdug. På alterbordet står to balusterformede barokstager, som er givet i år 1677 af Christian Syndermann, ridefoged i Tyrstrup. Den lille alterkalk og disk (til alterbrød) er skænket af pastor Knud Jensen i 1546. Sættet bruges nu ved sygebesøg. Den store alterkalk og disk er dateret 1678. Den syvarmede lysestage er nyere, - den blev skænket til kirken i 1922.

Epitafium

I kirkens skib hænger på sydsiden et epitaphium (mindetavle). Under oprydning på kirkens loft forud for restaureringen i 1958 fandt man iflg. pastor Poul Ulsdal en stor træplade, som man først troede var resterne af en dør. Da den så blev vendt om, viste det sig, at det var et af ælde ret medtaget epitafium, der forestillede og var skænket til kirken af Johan Hack Johansen Skovgaard (nr. 8 på præstetavlen), sognepræst i Hejls og Vejstrup 1719-1738. Epitafiet blev så restaureret af konservator P.K. Andersen, der også forestod kirkens restaurering.

Teksten på Epitafiet:
"For Slægt og Wenner wel, I som ved Jorden bor. Wi wenter Eder hid, At Siunge Engle Chor". Derefter på latin, som oversat betyder: (Betænk): Døden og den sidste time. Vi skal gå, I skal gå, de skal gå. (underforstået "heden" dvs. død). Omkring portrættet står: Afbildning af Hack Johannes Hacksen, tidligere præst for Hejls og Vejstrup menigheder. Født 1681 d. 4. dec., ordineret 1716, d. 16. august. Under portrættet står: Salig Dorthea Haksen: f. 1661 d. 16. nov., død 1733, d. 4. maj 71 år gammel (mor). Salig Johan Hachsen, f. 1719. d. 4. dec., død 1735 16 år og 3 uger gammel (søn). Salig Helena Dorthea Hachsen, f. 1685, d. 12. marts, død 17 år gammel (søster). Det er også Johan hack Johansen Skovgaard, som har skænket kirken den præstetavle, som hænger i koret.

Prædikestol

I selve kirkeskibet har vi prædikestolen i renæssancestil, vistnok fremstillet omkring år 1560. Det er fint udført arbejde med evangelistbilleder mellem hjørnesøjler. Mesteren er ukendt. På prædikestolen står skrevet: Tim. 4: Predike Ordet-Halt ved, hvad helder det er i ret Tid eller Utid. Billederne forestiller Mathæus - engel, Markus - løve, Lukas - okse og Johannes - ørn. Den nuværende prædikestol var i årene 1847 til restaureringen i 1958 deponeret på Koldinghus Museum. I årene derimellem var i stedet en lidet skøn gråmalet prædikestol, der vistnok er destrueret, da Koldinghus museet intet kendskab har til den.

Døbefonden
I korbuen står døbefonten af granit. Denne er sikkert lige så gammel som kirken - fra omkring år 1100. Den er i romansk stil med en arkade på kanten og hjørnefigurer på foden. Disse skal muligvis forestille Jomfru Maria og Jesusbarnet. I sin tid har der hængt et fontedække derover, men omkring 1870, da det har været meget brøstfældigt, er det blevet lagt op på kirkens loft indtil det ved restaureringen i 1958 blev restaureringen i 1958 blev taget frem og istandsat. Det hænger nu som belysning i præstegårdens forstue. Oprindelig var der intet fad i døbefonten, så det har været en hård behandling for et lille barn at blive sænket i det kolde vand. I gamle dage blev hele barnet sænket i vandet. For at gøre vandbeholderen mindre, når vandet skulle varmes dertil har man så senere fremstillet fade som regel af messing. Det ældste fra omkring 1700 tallet hænger nu i konfirmandstuen. Det, der er i dag, er ret nyt og kanden ligeså. Den tidligere kande, der i 1949 var skænket af nu afdøde førstelærer Ebbe Ebbesen blev stjålet i 1968. Den nye kande er indkøbt hos Hofstætters kunstsmedie i Aalborg